Næstved By

Borgerne i Næstved ikke de store læseheste

Borgerne i Næstved Kommune låner i gennemsnit 5,2 bøger på biblioteket om året. Det er ikke ret mange sammenlignet med Gentofte kommune, der lader til at huse landets største læseheste.

Indbyggerne i Gentofte kommune låner lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. I den anden ende af skalaen ligger Læsø kommune med 2, 7 udlånte bøger pr. indbygger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015.

Når man ser på Region Sjælland er det bibliotekerne i Roskilde Kommune der udlåner flest bøger – nemlig 12,1 pr. indbygger, mens Vordingborg Kommune ligger på andenpladsen med knap 9,3 udlånte bøger pr. indbygger. I bunden af listen ligger kun Lolland Kommune med 5 udlånte bøger om året per indbygger og Lejre Kommune med 5.2 udlånte bøger om året pr. indbygger lavere end Næstved Kommune.

De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere. Bibliotekerne i Næstved Kommune har 2.381 bøger per 1.000 indbyggere.

Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune. Alligevel ligger udlånet af bøger per indbygger på knap 7,7 bøger pr. år.

Alle tallene er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015.

Sammenlignende folkebiblioteksstatistik

2015 Udlån (pr. 1000 indbyggere) Bøger (pr. 1000 indbyggere) Lånere (pr. 1000 indbyggere)
Roskilde  12.061 4.342 359
Vordingborg 9.253  2.835  337
Solrød 8.206 2.663 348
Guldborgsund 7.489 3.595 306
Greve 7.392 2.728 310
Holbæk 7.277 2.834 340
Køge 6.775 1.856 336
Ringsted 6.453 1.724 290
Stevns 6.369 3.860 240
Sorø 6.325 1.814 252
Slagelse 6.049 1.831 302
Odsherred 5.999 3.051 315
Faxe 5.832 3.503 294
Kalundborg 5.303 2.353 269
Næstved 5.266 2.381 298
Lejre 5.250 3.799 263
Lolland 5.060 3.143 209

Kommentarer