Borgere går i fælles kamp mod planlagt gasledning
Ingen vil have en gigantisk gasledning tværs gennem baghaven. Det stod hurtigt klart ved borgermødet søndag, hvor Lokalrådet for Tappernøje, Snesere og Everdrup Sogne samt Everdrup Bylaug havde inviteret alle til at komme og drøfte, hvad gasledningsprojektet Baltic Pipe vil betyde for lokalområdet.
Beboerne er i den grad frustrerede og har en masse tanker og bekymringer i forhold til gasledningen og den store kompressorstation, som efter plane skal ligge ved Tågeskov tæt på Everdrup. Det skriver Sjællandske.
– Jeg er så ked af, at I ødelægger vores områder. Jeg bliver ramt, og jeg er dybt bekymret, lød det fra Henriette Andersen, der bor på Tågeskovvej.
Staten forbereder at anlægge en gasledning tværs gennem Næstved Kommune, og projektet er i den indledende høringsfase. Både støj- og lugtgener samt risikoen for gaseksplosion blev drøftet på mødet, hvor det blev besluttet, at beboerne nu går til fælles kamp mod det gigantiske gasprojekt.
Kommentarer