Næstved By

Borger snydt for 627.000 kr. af Næstved Kommune

En enkelt borger i Næstved Kommune har kunnet glæde sig ekstra meget over en højesteretsdom fra 2015. Dommen betyder nemlig, at Næstved Kommune skal betale 627.791 kroner tilbage til borgeren. I alt skal kommunen ifølge dommen betale i alt 875.000 kroner tilbage til samlet set 13 syge personer.

Kommunen havde uretmæssigt og i strid med loven fjernet borgernes ret til sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Det er efter højesteretsdommen, der faldt i september 2015, ikke tilladt.

Næstved Kommune er dog ikke en enlig synder. Alle kommuner i Danmark har brugt den praksis, efter at Ankestyrelsen i en tidligere principafgørelse sagde god for denne fremgangsmåde. Ankestyrelsen har efter højesteretsdommen rettet ind, og danske kommuner har efterfølgende i alt betalt flere end 30 millioner kroner tilbage til i alt godt 600 forurettede borgere.

 

Kommentarer