Tybjerglille Bakker

Book en stand til øl- og pigtrådsfestivalen ved Tybjerghus

Herlufmagle: Man kan stadig nå at booke en stand til øl-festivalen ’ØL og Pigtråd’ ved Tybjerghus i september.

Lørdag den 10. september fra klokken 13.00 afholder Foreningen Tybjerghus festivalen ’ØL og Pigtråd’ i Tybjerghus. De lover at det igen i år bliver en spændende dag med forskellige velsmagende ØL, markedsboder og fed levende 50´er og 60´ musik om aftenen med det populære band The New Cadillac´s. Og som sædvanlig kan man får skåret sin GRILLBØF i størrelse efter eget valg.tybjerg_butik

Pladsen åbner klokken 13.00 med smagsprøver af mange forskellige øl, samt markedsboder – sildebord, grillpølser, drikkevarer, kaffe, kage, is og så videre.

Klokken 18 åbner ’Kødboden’ hvor man kan få skåret sin bøf præcis i den tykkelse man ønsker. Man griller den selv på en af stedets store grille. Hertil stor salat buffet og brød med mere. Kødet er leveret af Weekend-slagteren i Herlufmagle og er mør dansk oksefilet.

Klokken 19 går The New Cadillac´s på scenen i det opvarmede telt, med fed 60’er rock / beatmusik.

Book en stadeplads

Man kan booke en stand til varer, loppeting og så videre ved at maile til Tybjerghus@gmail.com eller ringe til Tina på 27 57 21 13. Prisen for en stand – hvor man selv skal komme med det det man skal bruge af bord, stole og så videre er 100 kroner.

Pladsreservering til spisningen

Hvis man vil være sikker på at få en plads til denne fantastiske aften, så er det er god idé at sende en mail til tybjerghus@gmail.com og oplyse navn og telefon nummer samt antal.

Pladsreserveringen er inklusive salatbuffeten og koster 75 kroner. Bøffen betales efter vægt.

Der er fri adgang til selve koncerten.

Pladsreservering kun i forbindelse med spisning. Pladser kan reserveres helt frem til selve dagen ved øl-festivalen, forudsat der ikke er udsolgt! Man betaler i Caféen.

Tybjerghus Café og forsamlingssted ligger på adressen Smedebakken 32 a-b, Tybjerglille Bakker, 4160 Herlufmagle.

’ØL-og PIGTRÅD’ er sponsoreret af Mærk Næstved, Nikolaj Coster Waldau, RS-Fugeservice, Cathrine Riegels Gudbergsen, Suså Auto og Forsikringsmægler Tina Olsen.

Tybjerghus Café og forsamlingssted er et projekt som er startet op i 2008 i forbindelse med at den gamle brugs i Tybjerglille Bakker lukkede, og ligeså gjorde byens daværende café. Det er lykkedes for Foreningen Tybjerghus at forvandlet den gamle brugs til et spændende sted med liv og glæde.

Kommentarer