Boligpriserne er stigende i Næstved Kommune
Det seneste år er salgsprisen på huse steget i alle kommuner beliggende i Region Sjælland. Dette gælder således også for Næstved Kommune.
Det seneste år er udbudsprisen på huse i Region Sjælland i gennemsnit steget med 7,5 procent, viser en opgørelse fra Bolighed.dk af udbudspriserne fra 4. kvartal i 2016.
I Næstved Kommune følger den stigende udbudspris godt med den gennemsnitlige stigende udbudspris for regionen, da husene er steget med 7,9 procent i Næstved Kommune, hvis man sammenligner priserne for 4. kvartal 2015 og 4. kvartal 2016.
Læs også: Der er færre tomme boliger i Næstved Kommune
Ifølge boligøkonom fra Bolighed.dk, Thomas Lynggard Germann, stopper priserne ikke med at stige lige foreløbigt.
– Med de lave renter, stigende indkomster og høj beskæftigelse tyder meget på, at fremgangen på boligmarkedet fortsætter her, siger han til Stevnsbladet.
Kommentarer