Børneforestilling – Glassiske koncerter og byvandring i Næstved historie
Museum Sydøstdanmark byder på spændende events i den kommende uge. Du finder beskrivelser og dato herunder.
Børneforestilling: Carl & Thomas spritter af
Søndag den 27. juni inviterer Holmegaard Værk til børneforestillingen Carl & Thomas spritter af’ sammen med tegner, fortæller, skuespiller og trommeslager, Carl Quist-Møller, og performer, komponist, slagtøjsspiller, programmør og meget mere, Thomas Sandberg.
Carl Quist-Møller er tegner, historiefortæller, musiker forfatter, kunsthal-udstiller og meget mere, og har gennem de sidste 25 brugt en stor del af sin tid på at finde ind til kernen hos børn og barnlige sjæle. Blandt hans mest kendte tegninger er Jungledyret Hugo, men også andre sjove dyr som eksempelvis Ællingen Ægir, der opfandt rap-musikken, Dovendyret Erna, som fødte verdens første sovedyr, Elefanten med den slatne snabel og Rigshospitalets maskot Rigo, optræder alle i Quist Møllers fabulerende, legesyge univers.
Thomas Sandberg er en af Danmarks absolut førende musikalske performere og formidlere. Han har altid nysgerrigt pendlet rundt i mange forskellige områder inden for såvel musik- som teatermiljøet samt andre tilstødende kunstarter og udtryksformer. Gennem tiden har han blandt andet modtaget Musikanmelderringens Kunstnerpris, Dansk Komponistforenings Musikerpris, en Danish Music Award, Danmarks Teaterforeningers pris for bedste børne- og ungdomsforestilling og meget mere.
Køb billet |
Glassiske koncerter – musik i en verden af glas
Romantikkens Mester
Tobias van der Pals (cello, SE/DK)
Rikke Sandberg (piano, DK)
Kom en tur i hænderne på romantikkens mester, Johannes Brahms, og hans fantastiske cellosonater, når Holmegaard Værk torsdag d. 24. juni byder velkommen til to af Danmarks ypperligste musikere i form af cellist, Tobias van der Pals, og pianist, Rikke Sandberg.
I en magisk og musikalsk konstellation vil du blive taget på en eventyrlig rejse i romantikkens tegn, når van der Pals og Sandberg forener deres instrumenter på smukkeste. Her – omringet af imponerende glasværker fra top til tå i museets ikoniske Hebsgaard-hal – vil du opleve de to sonater af Johannes Brahms, der begge markerer et højdepunkt i cellorepertoiret, blive fremført i en verden udformet i kunstglas.
Cascades
Thomas Agergaard (saxofon, DK)
Artur Tuznik (piano, PL)
Tirsdag den 29. juni kan du komme på en levende musikalsk rejse gennem jazzens mangefacetterede udtryksformer, når Holmegaard Værk inviterer til koncert mellem to af Danmarks store nutidige jazzmusikere i form af saxofonist, Thomas Agergaard, og pianist, Artur Tuznik.
I et legende, intuitivt og virtuost samspil vil koncerten bevæge sig mellem forskellige udtryksformer, når de to musikere tager på en rejse tur-retur i jazzens fantastiske verden. Her – omringet af imponerende glasværker fra top til tå i museets ikoniske Hebsgaard-hal – tryllebindes du til tonerne af Agergaards saxofon og Tuzniks eminente klaverspil i en verden udformet i kunstglas.
Køb billetter |
På turen gennem Næstveds gader møder vi Næstveds- og somme tider Danmarks- og endda verdenshistorie. Købmænd, munke, håndværkere, soldater og fattige – alle har de sat sig spor i vores by. Nogle kender vi ved navn, andre giver sig til kende gennem overleverede kilder.
Tag med på en spændende tur sammen med museumsformidler, Christian Nissen, og bliv klogere på den historie, der omgiver og omringer Næstved – lige uden for vores vinduer. Undervejs springer vi rundt i historien, så det er med at have tungen lige i munden. Lige der hvor vi står nu, gemmer sig en historie fra middelalderen, og næste stop handler måske om, da jernbanen kom til byen. Det hele er krydret med sjove finurligheder og anekdoter fra dengang, mormor var dreng.
Køb billet |
Kilde: Museum Sydøstdanmark
Kommentarer