Børn og unge med særlige behov skal også have en fremtid
Derfor står Klub Næstved foran Rådhuset i aften fra kl. 17.30. Vi demonstrerer for bedre vilkår for mennesker med udviklingshæmning, psykiske sygdomme, senhjerneskadede og mange, mange flere med særlige behov.
Skrevet af Klub Næstved
Det er ingen hemmelighed at mange års besparelser, uden nytænkning har gjort ondt på mange af os som normalt er tavse, men udsigten til flere besparelser har fået mange til endelig at reagerer.
Vi ønsker et liv med respekt og muligheder for os, men især for de børn og unge som har deres fremtid i systemet. Vi ønsker de skal have bedre muligheder end vi har haft.
Næstved Kommune har nu en god økonomi, der er flere store arbejdspladser på vej til Næstved, der bliver solgt byggegrunde m.m. Alt sammen noget der er betyder flere penge i kommunekassen. Men betyder det så at det er slut med besparelser, nedskæringer, stramme ydelseskasser og at der bliver plads til at investere og udvide ? Vi håber, det gør vi virkelig.
Vi vil i aften opfordre politikerne til at nytænke, lytte til os, og ikke mindst investere i os og vores fremtid. Vi ønsker et realistisk budget, med plads til udvidelser og nytænkning i 2019.
Så støt Pihls initiativ og mød op foran Rådhuset i aften ca. 17.30.
Kommentarer