Børge Jensen ny skoleleder på Karrebæksminde Privatskole
61-årige Børge Jensen bliver fra den 1. januar 2017 ny skoleder på Karrebæksminde Privatskole.
61-årige Børge Jensen skal overtage stillingen som skoleleder på Karrebæksminde Privatskole efter Casper Nørby-Jæger i november valgte at stoppe, skriver Sjællandske.
– Vi forventer, at Børge kommer med en masse erfaring. Han vil hjælpe os med at lave den pædagogisk grundform og hele grundfundamentet på skolen, fortæller formand for bestyrelse, Louise Schou, til Sjællandske.
Læs også: Karrebæksminde Privatskole skal finde ny skoleleder
Karrebæksminde Privatskole åbnede den 8. august 2016. Men allerede i november valgte forhenværende skoleder Casper Nørby-Jæger at forlade stillingen, da han mente, at drift og administration fyldte for meget i forhold til børn og nærvær.
Siden november har bestyrelsen taget sig af økonomi og drift og Marianne Egebjerg Frederiksen har fungeret stedfortrædende skoleleder.
Børge Jensen er blevet headhuntet til stillingen som skoleleder på privatskolen, og derfor har stillingen ikke været slået op. Han er oprindeligt fra Næstved, men bor i Kirke Fjerritslev mellem Sorø og Ringsted. Han er uddannet speciallærer med speciale i læsning og erhvervede hjerneskader.
Børge Jensen kommer fra en stilling som afdelingsleder for Specialrådgivningen på Synscenter Refsnæs, og har derudover arbejdet som skoleleder for Børneskolen på Filadelfia.
Privatskolen har i øjeblikket 56 elever fra 0.-7. klasse, og visionen er, at flere elever skal komme til, hvilket Børge Jensen skal være med til at indfri.
Kommentarer