Bøf, Bog og Bif i Glumsø
Torsdag den 1. november fra kl. 17.45-ca. 22.00 inviteres der til endnu en spændende kulturel aften, hvor vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om bogen, Juliet, Nøgen, før vi ser filmen Bare Juliet i Glumsø Bio.
“Bøf, Bog og Bif” er et samarbejde mellem Café Rejseladen, Glumsø Bio og Glumsø Bibliotek. Denne gang skal vi se filmen, Bare Juliet med Rose Byrne, Chris O’Dowd og Ethan Hawke i hovedrollerne.
Idoldyrkelse, kærlighed og humor
Bogen Juliet, Nøgen (2009) er skrevet af Nick Hornby. Annie og Duncan har været et par gennem flere år. De har ikke rigtig noget fælles længere, alligevel vælger de at rejse til USA, for at følge i musikerens Tucker Crowes fodspor. Duncan er en stor fan af Tucker Crowe, som ikke har udgivet noget i flere år.
Læs mere her.
Kommentarer