Bøde og sur smiley til Tokyo Running Sushi i Jernbanegade
Fødevarestyrelsen har ved et kontrolbesøg hos Tokyo Running Sushi i Jernbanegade konstateret så store problemer med hygiejne og rengøring at restauranten har fået en bøde på 5.000 kr
Fødevarestyrelsen har ved et kontrolbesøg Den 13. Dec 2016 hos Tokyo Running Sushi på Jernbanegade 8 i Næstved konstateret kritisable forhold i restauranten.
Fødevarestyrelsens kontrollant fandt ved besøget at gulvet på lageret var snavset med rester af spildte madvarer (bl.a. ris, sesam, raspeller lignende, stænk af soyasauce), støv, spindelvæv, cigaretaske og snavs generelt fra manglende Rengøring.
Snavset var hobet op bag og under frysere, under og på reoler, under og på træpaller. En hylde hvor der havde været spildt soyasauce var fedtet ind i sojaen, som også havde stænket på emballagen på tørvarer, der blev opbevaret i området. Sojaen var stænket ned langs væg til gulvet.
Bag 2 frysere var der en del cigaretaske som en medarbejder oplyste stammede fra når personalet røg i lokalet.
I køkkenet var udstyret med frituren og komfuret fedtet med tydelige gullige rester efter oliestegning og Fødevarestyrelsens kontrollant fandt madrester og støv på hylde under stegeområdet. Frituren var fedtet på låger på hele forsiden og hylde over området var gullig med et tykt lagt fedt. Under hylder løb gullig fedt ned langs vægge. Cover til lysstofrør i emfang havde et tykt lag fedt og fedtet hang i dråber, så der var risiko for dryp ned i maden under tilberedning.
Køleskab i køkken fremstod fedtet med snavs og madrester på sider og hylder og i bunden.
De ansatte er ifølge Fødevarestyrelsen ikke trænet og instrueret tilstrækkeligt i virksomhedens procedurer.
Tokyo Running Sushi oplyste til Fødevarekontrollen at de ansatte ikke var instrueret i at udføre egenkontrol, og at ejeren kun var der 1 gang ugentligt.
Tokyo Running Sushi fik en sur smiley og en bøde på 5.000 kr. Fødevarestyrelsen følger op med et kontrolbesøg.
Hold dig opdateret med de helt friske lokale nyheder. Følg Næstved Netavis på Facebook.
Kommentarer