Næstved By

Blomstergården på Grønvej udvides med flere boliger

Etape 1 af Blomstergården med 52 boliger forventes afsluttet i maj. Herefter igangsættes etape 2 med 21 boliger.

Etape 1 af Blomstergården med 52 boliger forventes afsluttet i maj, og da alle lejlighederne i etape 1 er udlejet, igangsættes etape 2 med yderligere 21 boliger.

De første 52 ungdomsboliger i etape 1 af Blomstergården på Grønvej i Næstved står klar i maj. De er alle lejet ud, og snart starter byggeriet af anden etape med yderligere 21 ungdomsboliger.

– Alle lejlighederne i Blomstergårdens etape 1 er udlejet inden byggeriet er afsluttet, så derfor sætter vi nu gang i byggeriet af 21 lejligheder mere, fortæller en af bygherrerne bag projektet, Frederik Hansen.

Det kommende byggeri skal ligge i forlængelse af første etape, og kommer til at bestå af en blanding af 1-, 2- og 3-værelses lejligheder i størrelser fra 38 til 62 kvadratmeter. Størrelsen og sammensætningen af lejlighederne i etape 2 er valgt på baggrund af den efterspørgsel bygherren har fået, i forbindelse med udlejningen af etape 1, for på den måde at sikre at lejlighederne har den rigtige størrelse i forhold til den aktuelle lokale efterspørgsel på ungdomsboliger.

Blomstergården, som ligger ganske tæt på Campus-byggeriet på Munkebakken, får desuden en udendørs crossFit bane, som bliver til i samarbejde mellem bygherre og en række sponsorer.

I løbet af 2 uger er den sidste beklædning færdig og belægning og udvendige arealer er ved at blive anlagt.

Kommentarer