Foreninger

Bliv frivillig i en humanitær forening

FIOS er en frivillig humanitær forening, som efterlyser og organiserer eftersøgninger efter savnede i Øst Danmark (Sjælland og øerne), der er meldt savnet hos politiet.

FIOS står for Frivillig Indsats Omkring Savnede.

Alle operative medlemmer i FIOS er uddannede og har erfaring i at lede efter savnede. Alle i FIOS er ulønnede.• FIOS´ støtte og hjælp er gratis.
• FIOS koordinerer alt med de nærmeste pårørende og politiet.
• FIOS støtter op omkring familien til den savnede.
• FIOS Støtter op omkring lokalsamfundet, i den by, hvor den savnede bor.

Hvert år meldes der omkring 700-800 danskere savnet i Danmark, og når et menneske forsvinder, påvirkes omkring 100 personer i den savnedes omgangskreds.
Vi arbejder for at hjælpe disse mennesker og bringe savnede personer hjem til deres familier.

FIOS-uddannelsen er udviklet med udgangspunkt i uddannelsesmaterialet fra EU-projektet LOST, tilpasset dansk lovgivning og samfund. Uddannelsen er opdelt i moduler og tilbydes både online og med fysisk fremmøde på forskellige steder på Sjælland.

Operative medlemmer er forpligtet til at deltage i grunduddannelsen hos FIOS, som omfatter

  • Regler og retningslinjer, lovgivning,
  • eftersøgningens opbygning,
  • kontakt med frivillige søgere og pårørende
  • og et kort kursus i kortlæsning.

Indsatsmedlemmer skal også deltage i uddannelsen, herunder

  • kortlære,
  • krisehjælp og kontakt til sårbare pårørende,
  • opbygning og gennemførsel af eftersøgninger,
  •  ledelse af frivillige,
  • søgeteknikker
  • og pressehåndtering.

Vi tilbyder også årlig efteruddannelse i form af oplæg, øvelser og besøg fra andre foreninger, virksomheder eller myndigheder for at sikre, at vores medlemmer altid er opdateret og klar til at håndtere enhver situation.

Hvis du vil vide mere om at være operativt medlem i FIOS, er du velkommen til at kontakte os.
Vi vil gerne have en snak med dig og besvare alle dine spørgsmål om FIOS-uddannelsen og vores arbejde for at hjælpe savnede personer og deres pårørende.

Kontakt mail: info@fios.dk
Tlf.: 42 90 14 42

Kommentarer