Næstved By

Bliv dykker inden sommerferien

Nu nærmer dykkersæsonen sig og Næstved Sportsdykkerklub starter igen op med et hold, for dem som vil tage sig et dykkerbevis, der er gyldigt verden over.

Næstved Sportsdykkerklub holder åbent hus og uforpligtende informationsmøde om, hvordan man kan tage et dykkercertifikat. Det foregår onsdag 19. februar kl. 19.30 i klubbens lokale i Maglemølle Erhvervspark nr. 93.

Husk badetøjet

Efter informationsmødet er der svømmeprøve for de interesserede, men så må man huske svømmetøjet. Uddannelsen sker over foråret hver onsdag med dykkerteori i klubben og efterfølgende i praksis i Næstved Svømmehal. Så har man sit dykkercertifikat, når vandet er blevet varmere og er klar til mange spændende oplevelser under vandet herhjemme eller i lunere farvande kloden over.

Yderligere oplysninger fås på sportsdykkerklubbens hjemmeside www.naestved-sportsdykkerklub.dk

Dette er en foreningsnyhed indsendt Næstved Sportsdykkerklub. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer