Rønnebæk

Bliv blomsterbinder for en dag

Banker dit hjerte også for blomster? Og kunne du godt tænke dig at blive klogere på, hvordan man sammensætter en smuk buket? Så har du muligheden nu! Onsdag den 30. august viser blomsterbinderen Lisbeth Skov nemlig, hvordan man kan lave de smukkeste buketter af de mange farverige blomster fra Herregårdshaven på Rønnebæksholm.

I samarbejde med Haveselskabets Næstveds kreds inviterer Rønnebæksholm indenfor i Herregårdshaven i forbindelse med en blomsterbindingsworkshop. Her vil blomsterbinderen Lisbeth Skov vise og fortælle om forskellige binderiteknikker og farvesammensætninger.

Alle kan være med – unge som gamle – det eneste krav er, at man har lyst til at blive klogere på blomster, og at man har lyst til at gøre det i selskab med en masse andre, som brænder lige så meget for blomster, som man selv gør.

Som deltager får man mulighed for at binde sine egne buketter og høste nogle af de mange smukke blomster fra Herregårdshaven på Rønnebæksholm. Der er lagt op til en hyggelig aften, hvor der også vil blive serveret og smovset kaffe og kage

Kommentarer