Karrebæksminde

Blå Flag-aktiviteterne genoplives til sommer i Karrebæksminde

Blå Flag-aktiviteterne vender tilbage i Karrebæksminde efter en pause på et års tid. Til sommer vil man blandt andet kunne fiske fra en tømmerflåde eller sejle i kajak på Karrebæk Fjord.

Bag genoplivelsen af Blå Flag-aktiviteterne står Thomas Hansen, Anders Kruckow samt naturvejleder Niels Petersen fra Marineevent på Rotteøen. Sidstnævnte var manden bag Fjordhuset, som stod for Blå-Flag aktiviteterne gennem flere år.

Siden 2015, hvor Fjordhuset lukkede, har der ikke været Blå Flag-aktiviteter i Karrebæksminde. Men, det laves der om på den 05. juni, hvor der vil være åbent hver dag hen over sommeren.

Det er planen, at der bygges en stor tømmerflåde langs fjorden, som indrettes med to bassiner. Herfra er det meningen, at man skal kunne fiske med eget eller lejet grej.

Desuden vil et sommerhus af ældre dato blive revet ned, for at der kan blive bygget en helt ny bygning i naturlige materialer, der skal fungere som informationscenter.

Til sommer vil man ligeledes kunne prøve kræfter krabbefangst, fjordsafari, strandkunst, kajaksejlads og tilberedning af fisk over bål.

Blå Flag-stationen vil blive bemandet af naturvejleder Niels Petersen og pædagog Lone Grieger, der begge har erfaring fra Fjordhuset.

Kommentarer