Offentlig adgang forbi to sommerhuse helt ud til vandkanten i Karrebæksminde er spærret af hegn og kampesten. Sagen har rullet i otte år uden nogen synlig løsning.

Der kæmpes stadig en hård kamp for at få afgjort striden, der handler om, hvorvidt to sommerhusejere bevidst forsøger at hindre offentlig adgang til kysten ved at placere store kampesten i vandkanten – eller om sommerhusejerne kystsikrer.

Indtil nu er det ikke lykkedes at få adgang for offentligheden, og det sker måske aldrig, da der flere steder er lagt så store hindringer i vejen, at den fri passage ikke kan etableres uden meget store omkostninger.

Politikerne i Byrådets tekniske udvalg har siden 2015 drøftet sagen. Og er endt med at forlange, at der skal være adgang langs kysten.

Det har indtil nu taget mere end 8-9 år at få løst problemet, som handler om fri adgang på en godt 100 meter kyststrækning ud for Strandvejen 30 og 31 på Enø, hvor der med tilladelse fra Kystinspektoratet blev kystsikret med store sten for ejernes regning i 1986. Med tilladelsen fulgte en tinglysning hvor der stod “At forstærkningsarbejdet ikke må forringe offentlighedens adgangsmuligheder langs kysten.” den servitut mener man fra kommunens side, ikke er opfyldt, men alligevel er man ikke nået videre, sagen har vandret fra skrivebord til skrivebord i Transportministeriet, Kystinspektoratet, Miljøministeriet, Natur- og Miljøklagenævnet og Næstved Kommune uden at det er resulteret i en afgørelse.

Sagens kerne er i øjeblikket, om offentligheden skal have adgang langs kysten via ejernes grunde, eller om der skal laves en eller anden form for gangsti eller trædesten, oven på de store kampsten der er lagt ud som sikring, ejerne har fået besked på, at de selv må vælge.

Finder man en løsning på problemet ved Strandvejen 30 og 31, så opstår der hurtigt et nyt og større problem. 150 meter længere fremme er der lavet en kystsikring også med store kampesten, som er placeret helt op ad skråningen og flere meter ud i vandet, fjernes denne sikring for at give offentligheden adgang, vil de 4 sommerhuse der ligger oppe på skråningen være blottet for naturens kræfter og være uden kystsikring.

Andre hindringer findes også længere ude af kysten, flere steder kan man ikke følge stranden, da store stensætninger, lavet til tidligere badebroer stopper passagen langs vandet, en blanding af sten og beton rager så langt ud i vandet at nedgang til siderne er umulig, kun et sted er der en ældre trætrappe til den ene side, på den anden anden side kan man ikke komme videre.

Enø har strækninger som er marker og sivbevoksninger som hindrer passage. Ude på Enø-overdrev som omfatter 1/4 del af Enø’s kystlinje er det i perioder totalt forbudt at færdes, på grund af fredning, det gælder også langs vandkanten. Derfor vil en løsning på de ca. 100 meter ud for Strandvej nr. 30 og 31 ikke gøre det muligt at går langs stranden rundt på Enø.

Strandkanten er spærret med store stensætninger med mellemrum, på en strækning helt op til 800 – 900 meter. Flere beboere i området mener at det er prisværdigt at ejerne på Strandvejen selv vil bekoste en kystsikring, da det er i alles interesse, nogle af  beboerne mener, at kommunen hellere skulle bruge tid på at få trappen op til skråningen fra Strandvejen bedre vedligeholdt da den er blevet noget vakkelvorn og mørnet.

Folk der færdes på ruten, er glade for at man kan komme op og nyde udsigten fra skråningen, og at kommunen skal droppe sagen, og anerkende stien oppe på skråningen som vejen langs kysten.

En ny sag hvor ejeren af Strandvej 30 er gået i gang med at udskifte et hegn på den ene side af sommerhuset, er sendt videre til Kystdirektoratet. Der kører nu to sager, som ikke har noget med hinanden at gøre.