Mogenstrup

Birthe Grand har 40 års jubilæum

Ingeniør Birthe Grand kan den 15. marts 2017 fejre sit 40 års jubilæum hos Lyngkilde a/s.

Onsdag den 15. marts kan Birthe Grand fra Mogenstrup fejre 40 års jubilæum hos det rådgivende ingeniørfirma Lyngkilde a/s.

Birthe Grand startede i sin tid med projektering af VVS-installationer og blev senere involveret i projektering af anlægsarbejder. Hun er i dag en respekteret person i branchen, og beskæftiger sig primært med byggemodninger og vej- og kloakprojekter på hele Sjælland i disse år.

I forbindelse med jubilæet afholdes der en intern reception i firmaet.

Kommentarer