Biografer over hele landet aflyser alle forestillinger
Biografer over hele landet aflyser forestillinger de næste 14 dage som følge af regeringens nye tiltag for at stande Corona-smitten i Danmark. Det skriver Kino.dk torsdag eftermiddag.
Aflysningerne omfatter biografkæderne Nordisk Film Biografer og CinemaxX, der aflyser alle forestillinger frem til og med fredag den 27. marts.
Brancheorganisationen Danske Biografer har opfordret alle deres medlemmer, biograferne, til at følge trop, og en række biografer har således allerede truffet beslutningen om at holde lukket.
Grand Teatret, Cafe Biografen Vester Vov Vov, Cinemateket, Empire, Gloria, Park Bio, Biffen i Nordkraft, Valby Kino, Ikast Bio, Bibliografen, BIO Næstved, Baltoppen Bio, MovieHouse Hellerup, Atlas Biograferne, Cinema Center Helsingør, Viften, Café Biografen, BIG BIO Nordhavn, BIG BIO Herlev, Gentofte Kino, Glostrup Bio, Kulturhus Trommen Hørsholm, Bio Næstved og Øst for Paradis holder alle lukket, og flere følger formentlig trop.
Hvis man har købt billet til en aflyst forestilling, gives pengene tilbage. Kontakt den pågældende biografen for at høre mere om hvordan det fungerer i praksis. Man kan kontakte biograferne her.
Kommentarer