Fuglebjerg

Biltyv med en stribe af sigtelser

I går morges kokken 6.35 var en kvinde inde i en børnehave på Hindholmvej i Fuglebjerg for at aflevere sit barn. Men da hun kom ud fra børnehaven, opdagede hun, at hendes bil var væk.

Gennem gode vidneudsagn fandt politiet lidt senere frem til en 24-årig mand fra lokalområdet, som viste sig at have flere lovovertrædelser på samvittigheden.

Politiets efterforskning førte til flere ransagninger af den 24-årige tilholdssteder, og det viste sig, at han kunne sigtes for to biltyverier, tyveri fra en bil, tyveri af nummerplader, for at køre uden førerret, for at køre i påvirket tilstand, efter lov om euforiserende stoffer (han havde godt 27 gram amfetamin på sig) og for overtrædelse af knivloven.

Desuden blev to mænd på hhv. 38 og 33 år, som blev truffet i forbindelse med ransagningerne, sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Den 38-årige blev desuden sigtet efter fyrværkeriloven, da han også havde et kanonslag på sig.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer