Fuglebjerg

Billigere fjernvarme i Fuglebjerg

De 1197 fjernvarmekunder i Fuglebjerg kan lune sig lidt ekstra i den kolde tid, da fjernvarmeselskabet sænker prisen. Helt konkret bliver det omkring 500 kroner billigere om året at opvarme et standardhus.

Solvarmeanlægget har ellers produceret 19 procent mindre varme end forventet.

– Det skyldes udelukkende manglende soltimer. Året har været det dårligste år i 17 år vedrørende soltimer. Det har været gældende i hele landet, og flere andre solanlæg ligger over 20 procent i manglende produktion, fortæller formand Gunner Hansen til Sjællandske.

Inden for det kommende år tilsluttes yderligere 20 boligforeningshuse. Og bestyrelsen undersøger i øvrigt, om det kan betale sig at udvide solvarmeanlægget med 10 procent

Kommentarer