Karrebæksminde

Billedserie: Vandstanden stiger – 1.000 sandsække til Karrebæksminde

Se billedserie Den forhøjet vandstand forventes at stige frem til kl. 22.30 hvor den topper.

I disse timer forskanser beboerne i Karrebæksminde sig mod den varslede forhøjede vandstand, som ifølge prognoserne kan ende 1m og 60 cm over dagligt vande – hvilket er 30 cm højere end oversvømmelsen i januar. 

Af Birgitte Grejsen Møs.

Efter stormen Ingolf, som i nat ramte Danmark, er der nu varslet forhøjet vandstand i Karrebæksminde igen. Vandstanden i Karrebæksminde forventes idag at stige til et niveau, der er 20 cm højere end den 5. januar hvor der ligeledes var forhøjet vandstand.

Læs også artiklen fra januar, hvor beboerne i Karrebæksminde måtte kæmpe for deres huse.

Frivillige fra beredskabet i Ringsted, Faxe og Næstved har på nuværende tidspunkt udleveret 1.000 sandsække som beboerne i Karrebæksminde frit har kunne afhente på Stejlepladsen.

Der er stadigvæk 400 sandsække på pladsen, og bliver der brug for flere, står mandskabet klar til at løse denne opgave.

På Kanalkroen har man ligeledes travlt med at forskanse sig med  sandsække og plastik. Sidste gang der var højvande nåede vandet op over terrassens gulv. Og med dagens varsel om 20 cm mere vand end sidst, så der bliver gjort alt for at holde vandet ude.

Vandstanden forventes af nå sit højeste omkring kl. 23 i aften. Næstved Netavis er i Karrebæksminde og følger situationen.

Vandstanden nåede 130 cm over normalen kl 02.20 natten mellem onsdag den 4. januar og torsdag den 5. januar. Samme niveau forventes i aften kl 23, og derefter forventes en fortsat stigning op til mellem 130 cm og 160 cm over daglig vande.

Følg vandstanden her: Følg den stigende vandstand i Karrebæksminde her

Se forløbet i januar i artiklerne her:

Onsdag d. 4. januar kl 10.45: DMI meddeler at vandstanden er begyndt at stige i Køge Bugt

Onsdag d. 4. januar kl 14.30: Ødelagt dige i Karrebæksminde forstærkes med gummiged

Onsdag d. 4. januar kl 15.oo: Brovagten Tonny øje med vandstanden, han oplyser at vandstanden 52 cm over normal

Onsdag d. 4. januar kl 15.30: Mødte Næstved Netavis beboere i Karrebæksminde, der kæmpede for at sikre deres huse

Onsdag d. 4. januar kl 16.00: Besøgte Næstved Netavis Kanalkroen der havde barrikaderet sig mod vandmasserne

Onsdag d. 4. januar kl 22.oo: Målte vandstanden 1 m og 4 cm over normalen, og vandstanden steg fortsat.

Onsdag d. 4. januar kl 23.00: Var vandstanden 112 cm over normalen og Enø Kystvej var oversvømmet og isglat

Onsdag d. 4. januar kl 24.00: Vandstanden steg til 120 cm over normalen. Vandet begyndte at trænge ind i Ditlevsens Fiskehus og Kanalkroen i karrebæksminde

 

Kommentarer