Næstved By

Billedserie: Sydsjællands Burgerchamp kåret

Se billedserie De 3 vindere. I midten Cafè Holmerens Sydsjællandsmester Thomas Breuning. Tv. nr 2. Rune Kiær fra Nykøbing F. Th. nr 3. Kim fra Fensmark. Foto: Næstved Netavis.

Kæmpe burgere på bordet – 8 mand tog kampen op og vinderen spiste 1955 gr. burger.

Af Birgitte Grejsen Møs.

Lørdag aften var der konkurrence udskrevet af Cafe Holmeren i Holmegaard – Hallen.

Den der kunne spise 3 kg. burger på 1 1/2 time vil blive kåret som Cafè Holmerens Sydsjællandsmester.

Hver burger bestod bl.a. af: 700 gr, hjemmebagt hvedebrød, et helt iceberg salat, 5 store tomater,  1 hel agurk, 300 gr. burgerdressing, 1.5 kg. oksekød samt 12 skiver cheddarost.

8 mand havde købt en plads omkring bordet.

– Min chef ringede til mig i formiddags og fortalte mig om burgerbraget og konkurrencen på Cafè Holmeren, så min kammerat og jeg startede bilen op fra Nykøbing F. for at deltage, fortæller Rune Kiær.

Det var nu en lokal mand der tiltrak sig opmærksomheden fra publikum og de andre deltagere rundt om bordet,

Thomas Breuning fra Garagefisken i Fensmark, ryddede pænt tallerknen fra en ende af.

– Jeg tror min mand vinder, fortæller Tulle Breuning, alt mens hendes mand kæmper med den 3. kg store burger.

– Til hverdag har han 22 hele skiver brød brød med til frokost. Hertil bruger han bl.a. en pakke kærgaarden. Det er meget normalt at han til aften kan spise en 700 gr. krebinet samt 1. kg. kartofler og 1. l. sovs. Hvis han ikke er mæt, napper han da gerne en krebinet mere på ca. 300 gr, fortæller hun grinende, mens hun følger ægtemandens stille og rolige kamp mod kæmpe burgeren der står foran ham.

Det blev da også Thomas der gik med 1. præmien da han spiste 1955 gr.

2. præmien gik til Rune/Obelitx fra Nykøbing Falster, som spiste 1827 gr. burger.

3. præmien gik til Kim, som (kun) nåede at spise 1685 gr. burger.

Se billederne fra den store aften, og bedøm selv om du tør deltage næste gang Cafe`Holmeren udskriver konkurrence om at blive Sydsjællandsmester i at spise burger.

Kommentarer