Magaxin

Billedserie: Næstvedbørn på tå med Gamle Scene

Se billedserie Fotograf: Toke Landy Brødsgaard 

75 glade, spændte og stolte balletbørn og unge fra Balletskolen i Næstved har i går den 26. februar 2023 optrådt på Det Kongelige Teater for en udsolgt sal på over 1.300 mennesker. 

Til den årlige begivenhed ”Store Balletskoledag” skulle seks danske balletskoler optræde på den fornemste balletscene af dem alle: Gamle Scene. Balletskolen i Næstved var en af de fem heldige balletskoler som var blevet inviteret til at være med.

”I år er faktisk ottende gang vi får lov til at stå på Gamle Scene og vise hvad vi kan. Vi er meget beæret og stolte over at være en del af den kulturoplevelse. Vi er virkelig glade for at vi igen i år har fået mulighed for at tilbyde vores balletelever en så storslået oplevelse” fortæller Rikke Andersen, ejer af Balletskolen i Næstved og Birgit Dans.

Sofie Blond, som er daglig leder og balletinstruktør for balletskolen i Næstved fortæller at Balletskolen havde ladet sig inspirere af H. C. Andersens klassiske eventyr Elverhøj .

Der løb så vims nogle store firben i sprækkerne på et gammelt træ; de kunne godt forstå hinanden, for de talte firbenesproget.”, sådan lyder begyndelsen på H.C. Andersens eventyr Elverhøj.

Publikum på Det Kongelige teater mødte her både regnorme og firben, elverkongen og hans virvlende elverdøtre, havfolk og nisser, Troldgubben og hans sønner fra det kolde Norge med krone af istapper og pelskappe og alle troldeungerne.

 ”Vi samarbejder med vores interne kostumedesigner og syerske Marianne Andersen, som har stået for alle de flotte kostumer og Frisør & stylist Rikke Ernstpris fra Frisør Hårlok, som laver de smukke opsætninger til vores hovedroller og biroller. Når alle foranstaltninger er på plads: kostumer, hår og make-up og balletskoene er pudset og dansene klar, så er det en sand fornøjelse at høre børnenes jublen over den overvældende oplevelse” fortæller Sofie Blond.

Det Kongelige Teaters egne balletbørn sluttede dagen af med en lille forestilling på scenen.

Kommentarer