Lej din egen lille ø
Rotteøen – ikke et specielt tiltalende navn, dog et navn som rigtig mange fra Næstved har hørt om, men ikke helt ved hvad er eller hvor øen ligger.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Midt i kanalen i Karrebæksminde ligger der for mange en ukendt lille ø.
En del har nok hørt om Rotteøen, men ikke tænkt mere over hvad det mon er, eller hvor den ligger.
Går man over Græshoppebroen mod Enø, kan man se den lille midt ø midt i kanalen mod Karrebæk Fjord.
Karrebæksminde havn/kanal er blevet uddybet flere gange, seneste da man skabte den nye søvej fra Smålandsfarvandet til Næstved.
Planen var, at søgående skibe selv kunne sejle til Næstved, og den første gennemgravning af Longshave, havde et for skarpt sving ind i Karrebæk fjord.
Derfor gennemgravede man i 1936 en del af Sjælland, med en passende svingdiameter for de større skibe. Efterfølgende opstod der en ø, der hvor en del af lossepladsen havde været. Da lossepladser dengang var fyldt med rotter, gik der ikke længe før øen i folkemunde hed Rotteøen.
Artikel forsætter under foto:
Sejlturen fra Marineevent til Rotteøen tager kun få minutter. Marineevent udlejer små kajakker og både, eller sørger for transport til og fra øen.
Ved større arrangementer kan man også vælge at blive sejlet over til øen på en tømmerflåde. Så er det 10 – 15 gæster der får en unik oplevelse, pr. sejltur.
Se den korte sejltur her. Artikel forsætter under video.
Når man ankommer til øen ser man straks et stort telt midt på den lille ø.
Siderne på teltet kan tages fra, så teltet kun virker som læ for solen, men er det blæsevejr eller regn kan siderne lukkes, så der er læ for naturens luner.
Artikel forsætter under foto.
Anders Cruckov Hansen og Thomas Hvitfeldt Hansen startede for 10 år siden kanoudlejning i Karrebæksminde, hvilket nu har udviklet sig et event sted med masser af maritime oplevelser.
– Da Rotteøen ikke blev brugt til noget, henvendte vi os til Næstved Havn for at få tilladelse til at bruge om som et event sted. Nu kan vi bruge øen og indrage den som en del af alle de events, vi laver her på stedet.
Man kan også leje øen hvis man selv står og skal arrangere et event. Det kan være til arrangementer såsom polterabend, børnefødselsdag, familiehygge eller firmature. Øen kan også lejes til dem der tænker helt ud af boksen, og gerne vil leje øen til bryllup- eller konfirmationfest. Teltet kan faktisk rumme 130 gæster, fortæller Anders Cruckov Hansen fra Marineevent i Karrebæksminde.
– Vi har som eksempel næsten lige haft besøg af en af afgangsklasserne fra Herlufsholm Kostskole. De unge mennesker ankom med forældre, og da der var spist aftensmad blev forældrene sendt retur til fastlandet. Eleverne festede til den lyse morgen.
Ingen kan være sikker på det danske vejr når man skal planlægge et udendørs arrangement, men en ting er sikkert. Rottebestanden er lig nul på Rotteøen, afslutter Anders Cruckov Hansen.
Marineevent byder på mange spændende events for både voksne men også for børn. Du kan følge Marineevent via Facebook her
Marinevent.
Rotteøen.
4736 Karrebæksminde.
Tlf: 60 93 32 32
Kommentarer