Billeder/Video: 500 til tøndeslagning på Axeltorv
Næstved City afholdte i dag lørdag tøndeslagning på Axeltorv. Se billedgalleri og video i bunden af artiklen
Alle var inviteret til at prøve kræfter med køllen mod den genstridige trætønde. Selvom vejret var lidt råt og blæsende deltog 3-500 voksne og børn i formiddagens succes på Axeltorv.
Slagplanen for formiddagen var en festlig opstart af fastelavnsoptog anført af Avantgarden. Optoget bevægede sig ned mod Axeltorv, hvor Avantgarden underholdte, før det gik løs på tønderne.
Dagens kattekonger og -dronninger blev :
0 – 6 år hvor Michela blev Kattekonge og Phillip blev Kattedronning.
7 – 12 år piger var det Mie som blev Kattekonge og Helena blev Kattedronning.
7 – 12 år drenge var det Marius som blev Kattekonge og Eldin som blev Kattedronning.
Da præmierne var blevet uddelt var der gratis fastelavnsboller, slikposer og drikkelse til børnene.
Efter børnenes tøndeslagning var det så de voksnes tur.
To kraftige tønder blev sat op. En til mændene og en til damerne. Kvinderne var faktisk dem der først fik slået tønden ned, mens mændene måtte slide lidt mere, for at få hul på tønden.
Hos kvinderne var det Mie der blev Kattedronning og Majbritt der blev Kattekonge.
Hos mændene var det Rasmus der blev Kattedronning og Emil der blev Kattekonge.
Se det store billedgalleri med alle de fantastiske udklædninger og videoen af at Næstved Avantgarden optræder til fastelavn i Næstved city.
Video: Jan Christensen
Kommentarer