Næstved By

Billedkunstlokaler ikke gode nok

Folkeskolen.dk har lavet en undersøgelse om billedkunstlærernes tilfredshed med deres lokale. 149 blev spurgt hvor hver tredje lærer ikke var tilfedse med forholdene.

På Kobberbakkeskolen afdeling Sydby i Næstved har billedkunst sit eget lokale. Men her er det en udfordring, at budgettet siden sidste år blev halveret, fortæller billedkunstlærer Sarah Urgaard, der er ansvarlig for skolens billedkunstlokale og for indløb af materialer til faget, skriver folkeskolen.dk

– Det har naturligvis haft stor betydning, at vi nu ligger langt under de 10.000 kroner, som man måske kan snakke om kunne være behovet. Eksempelvis har jeg lige købt farvekridt for 3.000 kroner. Det er dyrt sådan noget, fortæller hun til folkeskolen.dk

Sarah Urgaard forklarer til folkeskolen.dk, at hun altid fortæller ledelsen, hvis der er elementer i lokalet, der ikke fungerer. Skolens lerovn har eksempelvis længe været i stykker, men den er endnu ikke blevet fikset.

– Faget er nemlig ikke det, der tæller på papiret, og det er trist”, siger hun videre.

Uden de fornødne midler mener hun, at eleverne må tage til takke med at få en lightudgave af faget, skriver folkeskolen.dk

Kommentarer