Bilist og passager stak af fra uheld på E47 ved Tappenøje
Et solouheld på i nordgående retning på sydmotorvejen E47 ved Tappenøje onsdag eftermiddag udviklede sig i en uventet retning. Ulykkesbilisten og en passager valgte nemlig efter uheldet at stikke af fra uheldsstedet i en anden bil.
Den forulykkede bil havde ramt det midterste autoværn, og bilen endte med at holde på tværs af kørebanen. To efterfølgende bilister nåede ikke at undvige og ramte den første bil bagfra.
Ingen kom til skade ved uheldet, men manden, der havde forårsaget uheldet blev sammen med sin passager efterfølgende samlet op af en anden bilist, og sammen kørte de fra stedet.
Politiet har endnu ikke fundet frem til bilens fører og passagerer. Men politiet mener at kende identiteten på den begge.
Motorvejen blev spærret, mens man fik ryddet op på kørebanen. Bilister blev af politiet opfordret til at køre fra ved afkørsel 38 og derefter bruge den gamle landevej mod Rønnede. Her kunne man så igen komme ud på motorvejen.
Kommentarer