Bil udbrændte på rasteplads ved Karrebækstorp
Fredag eftermiddag udbrændte en personbil på rastepladsen på Skælskørvej ved Karrebækstorp.
Tekst og foto af Lars Ole Andersen / Media Næstved
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved modtog alarmen kl. 13.22 og sendte straks brandmandskab, autosprøjte og vandtankvogn afsted.
Fremme på rastepladsen stod personbilen overtændt og ikke til at redde. Branden er formodentlig startet i motoren og den kraftige modvind på stedet kan have været medvirkende til at branden har bredt sig til resten af bilen.
Bilbranden blev hurtigt slukket, og efterfølgende fik den en omgang brandhæmmende skum for at forhindre en genantændelse.
Personerne i bilen kom intet til i forbindelse med branden, og kunne kun se til at bilen brændte ud.
Kommentarer