Næstved By

Biblioteket gi´r dig ordet

Danmarks Biblioteksuge ’18 – uge 37 – sætter fokus på ORD og deres betydning for os som mennesker. I ugen kan du møde mange ord i spændende forklædninger på alle Næstvedbibliotekerne.

Fra vi står op til vi går i seng er ORD en helt naturlig og meget nødvendig del af vores liv. Vi bruger ORD til at udtrykke følelser, ønsker, håb og tanker ligesom vi bruger dem til at stille krav, give kritik og til at komme med indvendinger. ORD bruges i enhver form for social sammenhæng; for at skabe kontakt til andre, når vi leger med børnene, når vi læser, og når vi snakker med vennerne. Når vi lever.

Danmarks Biblioteksuge 37 starter den 8. september, hvor der verden over er fokus på ORD og læsning via FNs internationale læsedag.

Læs mere her.

Kommentarer