Næstved By

BIANCO FOOTWEAR i Torvestræde lukker

Butiksassistent Simone Møgelberg (22 år) ses her i Bianco sko Torvestræde.

BIANCO FOOTWEAR i Næstved lukker butikken i Torvestræde.

Skrevet af Birgitte Grejsen Møs. Redaktør.

– Det er simpelthen så ærgerligt og trist, siger Simone Møgelberg som nu skal ud og finde nyt job.

Simone Møgelberg er butiksassistent i skobutikken Bianco Footwear i Torvestræde, som nu har valgt at kaste håndklædet i ringen, og lukker afdelingen med udgang af februar måned.

– Torvestræde i Næstved har igennem en længere periode haft dalende kundestrøm og det er en konsekvens af dette at butikken nu lukker i Næstved, fortæller Simone og forsætter

– Efter at det er blevet offentligt at vi lukker, har jeg hørt kunder diskutere Næstved Midtby som handelscentrum. Flere har nævnt at Næstved by er for dem der bor i selveste midtbyen, og folk som kommer fra Næstveds omegn fravælger midtbyen til fordel for Næstved Storcenter til deres indkøb, slutter Simone.

Lokalerne i Torvestræde kommer dog ikke til at stå tomme længe. Kæden Creme Fraiche åbner ny butik i lokalet marts 2017.

Lidt historie bag BIANCO SKO. 

22 januar 2016 blev det offentliggjort at mode-milliardæren og ejer af  Bestseller Anders Holch Povlsen købte aktiemajoriteten i skokæden Bianco Footwear.

Aftalen med Bestseller betød, at Bianco fik adgang til kompetencer og fik tilført den nødvendige egenkapital til at gennemføre planlagte vækststrategier i et højere tempo.

Skokæden havde 180 butikker før finanskrisen kom som dæmpede shoppetrangen lidt.
Lige nu er der 35 butikker i Danmark – og 40 i Norge, der er sko-kædens største marked.

 

Kommentarer