Næstved By

Bevæbnet politi på Næstved Sygehus

Der er bevæbnet politi på Næstved Sygehus netop nu.

Det bekræfter vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi over for Sjællandske.

– Vi er derovre, men jeg kan ikke sige mere lige nu, siger han til mediet.

Vagtchefen fortæller, at det ikke er forbundet med fare at bevæge sig rundt på sygehuset, men at man skal agere med almindelig sund fornuft.

Politiet bevogter i øjeblikket hovedindgangen foran Næstved Sygehus. De er ifølge Sjællandske udrustet med skudsikre veste og skarpladte våben. Stemningen er dog rolig, men også spændt, idet politiet holder kortene meget tæt til kroppen.

De kan dog bekræfte at man leder efter en bestemt person.

Han har udvist en adfærd, som gør, at vi meget gerne vil tale med ham, siger vagtchef Mikkel Kærsgaard til Ritzau.

Han ønsker ikke umiddelbart at gå i detaljer med, hvad manden skal have gjort – og om vedkommende betegnes som farlig eller ej.

Også ved den kommunale administrationsbygning i byen tog betjente med lange skydevåben og iført skudsikre veste opstilling, skriver Sjællandske.

Kommentarer