Fuglebjerg

Besøg Fuglebjerg Apotek og bliv klogere på smerter

Fuglebjerg: Tag en tur på apoteket i uge 41 og få viden og gode råd om kroniske smerter. Man kan også teste sig selv og vinde lækre gaver.

Den 12. oktober er International Gigtdag. Det markerer Gigtforeningen fra mandag den 10. til søndag den 16. oktober sammen med en række af landets apoteker, hvor der sættes fokus på smerter. Gigt og kroniske smerter hænger ofte sammen. Derfor ved de i Gigtforeningen en masse om, hvordan man kan forebygge, lindre og håndtere smerter.

Få gratis hæfte og vind lækre gaver

– Kom forbi et af apotekerne, bestil det gratis hæfte om smerter, og bliv klogere på, hvordan du kan lindre og forebygge smerter – eller blive bedre til at leve med dem. Du har også mulighed for at vinde lækre gaver til en værdi af 750 kroner ved at deltage i en test om smerter, skriver Gigtforeningen i indbydelsen.

Tag testen på Smertegrænsen.dk

Mød Gigtforeningens frivillige

Man kan møde Gigtforeningen frivillige i hele uge 41 på Fuglebjerg Apotek, Byagervej 6 A. Mange af dem lever selv med en gigtsygdom og kan fortælle, hvordan de tackler de smerter, der ofte følger med.

Kommentarer