Beskæring – en rørende teaterforestilling om demens og alderdom
Næstved Teater præsenterer 12. december kl. 20 teaterforestillingen “Beskæring” i Teatersalen på Grønnegade Kasernes Kulturcenter.
“Beskæring” er en forestilling, der tager udgangspunkt i de situationer, hvor vores kære pludselig forandrer sig.
Hvordan forholder vi os til at vores bedsteforældre, forældre, livspartnere eller venner pludselig begynder at forandre sig, at minder og realiteter forvrides eller helt opløses?
Forestillingen præsenteres i et performance-montage-udtryk, der både gør indtryk auditivt og visuelt og som minder os om alderdom, samvær og generationsskifte.
“Beskæring” henvender sig til voksne og unge over 14 år og kan med fordel også ses af alle, der er eller har været i berøring med en aldersrelateret sygdom.
Billetter til forestilingen kan købes på www.naestvedteater.dk
Kommentarer