Næstved By

Beruset mand fejlbedømte sin egen bils bredde

Søndag klokken 8.25 forsøgte en bilist at mase sin bil mellem en bil og en bus på Fensmarksvej i Næstved med ridser og skrammer på både biler og bus til følge.

I stedet for at standse og få ordnet hændelsen, kørte manden, der troede, at hans bil var slankere, end den var, væk. Men bilisten i den ramte bil fulgte efter, mens han kontaktede politiet.

Et minuts tid senere blev gerningsmanden standset. Det var en 26-årig mand fra Faxe, der blev målt til at have en promille et pænt stykke over det tilladte. Der var således ikke så meget at sige til, at hans vurderingsevne haltede en smule.

Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og efter færdselsloven.

Kommentarer