Næstved By

Beruset 54-årig kvinde tog halsgreb på ansat

En 54-årig kvinde på Marskgården overfaldt onsdag aften en kvindelig ansat. 

Onsdag aften den 1. februar klokken 23.05 fik politiet en anmeldelse om, at en 54-årig kvinde på Marskgården på Marskvej i Næstved havde taget kvælertag på en 54-årig kvindelig ansat.

Episoden havde fundet sted klokken 22.18, og patruljen anbefalede den overfaldne kvinde at søge læge for at få vurderet omfanget af skaderne.

Den 54-årige kvinde, der begik udåden, var temmelig beruset, og hun var blevet sur over, at hun ikke måtte få metadon. Da politiet ankom, var kvinden dog faldet til ro. Roen varede desværre kun en lille times tid, for så måtte patruljen igen køre til Marskvej, hvor der atter var uro.

Klokken 00.50 blev kvinden anholdt, og hun bliver nu sigtet for vold.

Kommentarer