Berusede personer toppedes ved banegården
Næstved: Lørdag formiddag blev en patrulje kaldt til banegården i Næstved, hvor flere personer sloges.
Da patruljen lørdag formiddag den 13. august ankom til banegården i Næstved, sad to mænd roligt på en bænk, mens en tredje mand, en 47-årig lokal, var noget ophidset. Alle tre personer skønnedes at være berusede.
Efter en kort samtale blev parterne bortvist fra banegården med påbud om ikke at vise sig dér igen foreløbig.
Ét minut senere kom den 47-årige mand tilbage til banegården, og da han stadig var ganske ophidset, blev han anholdt klokken 10.46 og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden.
Kommentarer