Næstved By

Benjamin Kjær forsvarede sit DM i trampolin

Se billedserie

HTTs trampolinspringere dominerede DM for seniorer og tog alle medaljerne i herrerækkerne !

 

Der var store forventninger til specielt den forsvarende mester Benjamin Kjær fra Næstved ved DM i Svendborg, og den 19 årige HTT-springer skuffede ikke.

Med en sikker finaleøvelse, som oven i købet var stævnets sværeste satte han alle sine konkurrenter til vægs.
Sølvmedaljen gik til Teis Petersen, som med overbevisende springning tilmed sikrede sig en udtagelse til VM i november måned sammen med Benjamin.
Bronzen gik til Lucas Cheung, som på denne måde fejrede sit comeback efter en operation i benene i januar måned.
Og sågar 4. pladsen gik også til HTT i skikkelse af Christian Andersen, som kunne fejre sin fødselsdag på denne måde.
Joah Cheung sluttede lige udenfor finalen.

Men også i synkronkonkurrencen dominerede HTT totalt: Guld til Benjamin og Teis, sølv til Joah Cheung sammen med Malte Kirkhoff fra KTK og bronze til Christian og Lucas!

Endelig var der også en bronzemedalje til Emmelie Laugesen sammen med sin makker fra KTK.
Individuelt blev Emmelie nummer 5 og Freya Guillaume nummer 8.

Damernes individuelle titel gik til Smilla Jensen fra KTK.

Kommentarer