Behersket interesse for at bygge nyt vandkulturhus
På trods af, at der nu har været to udbudsrunder i forbindelse med opførelsen af det nye vandkulturhus, har kun en enkelt virksomhed vist sig interesseret i at bygge. Projektet omfatter et nyt svømmehalskompleks i Næstved, der skal erstatte tre efterhånden bedagede svømmehaller i Næstved.
Gribskov-gruppen har som de eneste budt på opgaven. Næstved Kommune har dog visse betænkeligheder i forhold til, om firmaet har den nødvendige økonomiske ballast til at bære projektet. Kommunen har i øjeblikket konsulenter til at vurdere, om det er tilfældet.
Planen er at vandkulturhuset i Næstved skal opføres som et offentligt-privat partnerskabsprojekt. I et sådant projekt betaler den private entreprenør for opførelse og drift af svømmehallen, mens kommunen samtidig forpligter sig til at leje bygningen.
Kommentarer