Bedre mobildækning i Bistrup
Teleselskabet 3 har netop udvidet sit netværk i Næstved Kommune med en ny masteposition på Søndervej i Bistrup. Den nye mast har både 3G- og 4G-kapacitet, som vil udvide både dækning, rækkevidde og datakapacitet, så endnu flere kan få glæde af netværket.
Beboere i nærheden af Søndervej 44 i Bistrup kan se frem til bedre mobildækning, efter teleselskabet 3 har opsat en ny masteposition.
Den nye masteposition har nemlig givet lokalområdet et løft på både ude- og indendørsdækning samt øget nettets rækkevidde og datakapacitet. Og det vil kunne mærkes, fortæller 3’s netværksdirektør:
– Når vi etablerer eller opgraderer en masteposition, betyder det, at vores netværk kommer til at dække et større område, og at vi forbedrer signalet i omegnen. For beboere og andre i nærheden vil det give en markant bedre oplevelse, når de taler i telefon, surfer på nettet eller streamer film og serier, siger Kim Christensen, der er netværksdirektør i 3.
Flere opgraderinger på vej
3’s netværk består af mere end 2.100 unikke positioner over hele landet og bliver løbende udvidet med nye mastepositioner og forøget kapacitet og hastighed, så kunderne altid er sikret den bedste netværksoplevelse.
Allerede nu er mere end 98 % af Danmarks befolkning er dækket af 3’s 4G-netværk, og i de få områder af landet, hvor 3’s net endnu ikke dækker, lejer teleselskabet sig ind på et andet netværk.
– Vores kunder har Danmarks højeste dataforbrug, og derfor arbejder vi hele tiden på at optimere og udbygge vores netværk på de geografiske punkter, hvor forbruget stiger. Nogle steder vil mobilsignalet dog stadig kunne opleves som svagt, hvilket kan skyldes, at det har svært ved at trænge igennem eksempelvis høje træer, beton eller energibesparende ruder. Her kan man med fordel benytte sig af wi-fi-opkald, siger Kim Christensen.
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 64 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Kommentarer