Beboere kæmper for at sikre deres huse
Udsigterne til forhøjet vandstand i Karrebæksminde har betydet travlhed for husejerne i området
Lars Paaske har et hus på Strømmene 75 i Karrebæksminde, men selvom han har travlt med at sikre huset med sandsække tager han situationen roligt.
– Jeg kan sikre huset med sandsække og håbe på det bedste, siger han til Næstved Netavis imens det begynder at sne i Karrebæksminde.
På stranden har gummigeden sikret digerne det bedste der kunne nås.
– Mit hus ligger ud til fjorden på bagsiden, så jeg er ikke bekymret for stranden, men derimod vandet fra fjorden når vandstanden stiger, fortæller Lars Paaske.
– Vandet har før været løbet fra fjorden over landevejen og ind til husene bagfra, siger Lars Paaske imens han snørrer endnu en sandsæk og læsser den på traileren og kører til sit hus for at sikre det så godt som muligt.
Kommentarer