Næstved By

Beboer på Kildemarksvej hørte fire skud

Næstved: To unge mænd blev natten til søndag lettere sårede ved en skudepisode ved adressen Kildemarksvej 30 i Næstved.

Natten til søndag den 2. oktober kort efter midnat politiet en række anmeldelser om en skudepisode ved adressen Kildemarksvej 30 i Næstved. To unge mænd blev lettere sårede.

Læs også: Skyderi omkring Kildemarksvej natten til søndag

En af dem der ringede 112, bor kun et stenkast fra adressen og han har senere fortalt til Sjællandske, at han hørte fire skud.

– Så hørte jeg fire skud. Først tre hurtige og kort efter et fjerde. Jeg er tidligere soldat, så jeg kan godt høre forskel på, om det er fyrværkeri eller skud, og jeg var ikke i tvivl om, at der blev skudt med skarpt. Så gassede en bil op og hvinede ned ad gaden, beretter manden til Sjællandske og han tilføjer det er ikke den første skudepisode i området, i løbet af de 33 år han har boet i sit hus.

Sammenhæng med skyderi den 23. september

Politiet mener at der kan være en sammenhæng med skudepisoden natten til fredag den 23. september, hvor en 30-årig mand blev ramt af flere skud.

Læs også: Flere gerningsmænd involveret i skudepisode fredag

Bil brændt af kort tid efter skyderi

Politiet mener også at der kan være en sammenhæng mellem en bil, som natten til søndag blev brændt af på Petersmindevej i Skelby nord for Næstved og skyderiet på Kildemarksvej.

Kommentarer