Næstved By

Bandidosrocker sigtet for besiddelse af skydevåben

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i dag anholdt en 25-årig mand med tilknytning til Bandidos i Næstved.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i dag på en adresse i Vordingborg-området foretaget anholdelse af en 25-årig mand med tilknytning til Bandidos i Næstved.

Manden sigtes efter straffelovens § 192a ved at have været i besiddelse af en skarpladt 9 mm pistol, samt magasin med yderligere to patroner, som han efterfølgende nedgravede i en skov, hvor politiet fandt den tilbage i oktober måned 2016.

Det er politiets opfattelse, at våbnet skulle have været anvendt i den daværende konflikt mellem Bandidos i Næstved og rockergruppen Satudarah, hvor der var 6 skudepisoder disse to grupperinger imellem.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Næstved med krav om varetægtsfængsling. Der vil blive begæret lukkede døre.

Kommentarer