Næstved By

Bandidospræsident fra Næstved blandt tre varetægtsfængslede

Den 34-årige præsident for den lokale Bandidosafdeling i Ringstedgade i Næstved er blandt de tre personer, der som andetsteds omtalt onsdag blev varetægtsfængslet frem til den 17. januar. Alle tre er sigtet for at have medvirket på et drabsforsøg på en 25-årig mand.

Det er ikke første gang, den 34-årige er i politiets søgelys. Blandt andet mente ordensmagten, at han spillede en central rolle i rockerkonflikten i Næstved i efteråret 2016 – særligt i det drabsforsøg, som to 18-årige Bandidos-lærlinge hver blev idømt otte års fængsel for tidligere i år, skriver sn.dk

Nu er han sigtet for en håndfuld forhold, herunder to særligt alvorlige: Drabsforsøg og narkohandel.

Bandidospræsidenten har sammen med den anden fængslede mand i sagen bedt om tid til at overveje, hvorvidt de vil kære varetægtsfængslingen til landsretten.

Kommentarer