Bandidos-rocker vil frifindes for drab
Næstved: To år efter mordet på 22-årige Edin Fakic blev Bandidos-rockeren Martin David Larsen tiltalt og dømt for drabet, da retten fandt det bevist, at han havde gjort det. Han er uenig i dommen, og derfor skal sagen nu for Østre Landsret.
Den 9. december 2013 blev 22-årige Edin Fakic dræbt af et skud fra en maskinpistol som et led i et større rockeropgør mellem Bandidos og Westside Nation i Næstved. Hans storebror skulle dog have haft kuglen, og cirka to år efter blev Martin David Larsen dømt for mordet, skriver Sjællandske.
To år efter likvideringen blev Bandidos-rockeren Martin David Larsen ved Retten i Næstved fundet skyldig i drabet, da retten fandt det bevist, at han havde begået mordet sammen med en eller flere ukendte medgerningsmænd.
Læs også: Skud affyret mod hus på Sorøvej i Næstved
En af beviserne som blev anvendt i sagen, var en aflyttet samtale, hvor han til sin kæreste skulle have sagtg, at han ”har skudt en”. Derudover blev der efter drabet fundet skoaftryk fra et matchende sæt Nike Air Max Ltd. i den udbrændte flugtbil. Skoene blev fundet ved en hemmelig ransagning i den dømtes hjem.
Desuden lagde Byretten vægt på, at skyderiet havde været en del af byens rockerkonflikt, og netop derfor blev rockerparagraffen taget i brug, som endte med at sende ham i livsvarigt fængsel.
– Jeg er uenig i dommen og meget overrasket over både skyldsspørgsmålet og sanktionen. Min klient har det på samme måde: Han er helt uforstående for, hvordan han kan blive dømt for noget, han ikke har gjort, og som der ikke er nogen beviser for, sagde forsvarsadvokat Finn Walther Petersen dengang efter dommen, som blev anket på stedet.
Sagen blev i går tirsdag den 01. november indledt ved Østre Landsret, hvor der er afsat sammenlagt fire retsdage til sagen. Dommen forventes at falde den 09. november.
Det bliver dog med Michael Juul Eriksen som forsvarsadvokat, som blandt andet har været forsvarsadvokat i Se & Hør-sagen, i en straffesag mod Yahya Hassan og andre flere kendte sager.
Kommentarer