Næstved By

Bandidos-klubhus ransaget i forbindelse med anholdelser

I forbindelse med gårsdagens anholdelser af tre Bandidos-rockere i Næstved og yderligere to personer med tilknytning til bandemiljøet blev Bandidos klubhus i Næstved samt en række adresser i Næstved ransaget.

Linjechef Kim Kliver oplyser, at man i den forbindelse var på jagt efter bestemte spor, men at politiet dog ikke vil gå i detaljer med, hvad de præcist var på jagt efter.

– Vi vil gerne holde det for os selv af hensyn til den sag, som vi arbejder hen imod, siger han.

Politiet ophævede for få dage siden forbuddet mod at opholde sig i klubhuset.

Kommentarer