Næstved By

Ballrroomdans for Parkinsomramte

Nu skal danseskoene for alvor kridtes. Parkinsonforeningen kommer rundt i landet med over 40 gratis danseworkshops for parkinsonramte og pårørende i 2018. I en workshop får du gennem to timer en introduktion til enten Parkinson Ballroom Fitness™ eller dansetræning inspireret af PD-dans.

I Næstved foregår workshoppen den 5. april fra kl. 10-12.

Parkinson Ballroom Fitness™ tager udgangspunkt i de klassiske pardanse, som f.eks. vals, cha cha cha og slow fox, og er målrettet parkinsonramte. Dansen er bygget op, så man som deltager både danser alene og med en partner. I Parkinson Ballroom Fitness™ er fokus på brugen af musik og gang til musik.

Dansetræning inspireret af PD-dans er inspireret af den amerikanske danseform Dance for PD, som er særligt udviklet til parkinsonramte og deres familier. Denne træning er bygget op som en professionel danseklasse. PD-dans lægger stor vægt på at skabe de billeder, som opstår i deltagerens hoved via koreografi og improvisation.

Kommentarer