Næstved By

Asfaltarbejde lukker Slagelsevej og Vestre Ringvej

Rundkørslen på Slagelsevej bliver udvidet med et ekstra spor og forventes at være etableret og taget i brug i løbet af sommeren 2016.

Vejdirektoratet udfører asfaltarbejde i rundkørslen på Slagelsevej, og lukker Slagelsevej og Vestre Ringvej i Næstved i aften- og nattetimerne

Rundkørslen på Slagelsevej bliver nu udvidet med et ekstra spor i forbindelse med etableringen af den nye omfartsvej. Det påvirker trafikken i aften- og nattetimerne fra imorgen søndag den 7. august.

I perioden fra søndag den 7. august til fredag morgen den 12. august vil rundkørslen på Slagelsevej / Vestre Ringvej være lukket for trafik i aften- og nattetimerne i tidsrummet fra kl. 19 til kl. 06.

Vestre Ringvej lukkes for trafik i samme periode mellem Slagelsevej og Karrebækvej. Lukningen er nødvendig for, at Vejdirektoratets entreprenør kan lægge asfalt i rundkørslen samt på til- og frakørslerne.

Omkørsel

Trafikanterne skal i stedet benytte den skiltede omkørselsrute via henholdsvis Ladby (via Guderupvej – Ladbyvej) og Fodby (via Baunevej – Skolevej – Karrebækvej).

Cyklister og gående kan dog fortsat benytte stisystemet i hele perioden.

Busrute 480R bliver berørt af lukningen.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet kan betyde for trafikanterne, og forsøger, at gøre det færdigt hurtigst muligt. Dårligt vejr kan dog betyde, at der vil ske ændringer af den periode trafikken er påvirket i området.

Rundkørslen på Slagelsevej bliver udvidet med et ekstra spor og forventes at være etableret og taget i brug i løbet af sommeren 2016.

Kommentarer