Næstved By

Arbejdernes Landsbank fejrer 100-års fødselsdag

Den 3. juni runder Arbejdernes Landsbank 100 år, og det skal naturligvis fejres.

Banken fejrer fødselsdagen i alle sine filialer mandag den 3. juni fra kl. 10-16. Det gælder også her i Næstved, hvor kunder og alle andre interesserede er velkomne til at kigge forbi til et glas bobler og snacks i filialen på Banegårdspladsen 1.

”Vi har set frem til dagen længe og glæder os meget til at fejre fødselsdagen sammen med vores kunder og andre, der kunne have lyst til at lægge vejen forbi. Alle er velkomne,” siger Martin Bay Sørensen, filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Næstved.

Fra arbejderbank til danskernes fortrukne
Der er sket en del, siden Arbejdernes Landsbank åbnede for 100 år siden. Dengang i 1919 blev banken etableret med det særlige mål for øje at gøre fagbevægelsens medlemmer uafhængige af de kapitalistiske banker – især i en konfliktsituation. I dag er Arbejdernes Landsbank er ikke længere kun en bank for ”arbejdere”, men en bank for alle. Og ovenikøbet ”danskernes foretrukne bank” ifølge den mest omfattende kundetilfredshedsundersøgelse blandt banker.

Og ifølge filialdirektør Martin Bay Sørensen er det ikke tilfældigt, at banken de seneste 10 år er kåret som banken med de mest tilfredse kunder:

”Jeg tror, det hænger sammen med de grundlæggende værdier, som vi i Arbejdernes Landsbank bygger vores forretning på. Vi lægger stor vægt på at være tæt på vores kunder og tilbyde dem ansvarlig og personlig rådgivning, og det tror jeg godt, kunderne kan mærke. Det er uden tvivl også en stor del af forklaringen på, at rigtig mange kigger vores vej, når de er på udkig efter en ny bank,” siger Martin Bay Sørensen.

Alene sidste år tog banken imod 18.000 nye kunder. Det er den største tilgang af nye kunder i bankens 100-årige historie. Den popularitet mærker man også her Næstved, hvor man har budt velkommen til mange nye kunder.

Vind et rejsegavekort på 5.000 kr.

Udover fødselsdagsfejringen i filialerne har banken også lavet en stor landsdækkende fødselsdagskonkurrence, hvor præmien er 5 rejsegavekort à 5.000 kr. Konkurrencen løber fra den 22. maj til og med søndag den 9. juni, og vinderne trækkes tirsdag den 11. juni. Man kan deltage i konkurrencen via www.al-bank.dk/quiz eller nede i filialen den 3. juni.

Kommentarer