Antistof i Bio Næstved
Næste naturvidenskabelige foredrag, som streames fra Aarhus Universitet er om Antistof.
Næstved Bibliotek og Borgersevice præsenterer foredraget den 20. november klokken 19-21 i samarbejde med Bio Næstved. Foredraget er gratis – men der skal bestilles billet på Bio Næstveds hjemmeside.
I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen – hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.
Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilde til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof?
Læs mere her.
Kommentarer