Ambulancereddernes arbejdsvilkår er så hårde efter årtier med forringede overenskomster og stigende arbejdspres i de fem danske regioner, at flere ambulancereddere forlader faget. Reddernes Fagforening frygter, at det på sigt vil gå ud over de akutte patienter.

Rundt om i landets regioner står alt for mange ambulancer tomme. Ambulancetjenesterne mangler nemlig personale, fordi mange ambulancereddere flygter fra faget grundet de hårde arbejdsvilkår. Samtidig kan ambulancetjenesterne ikke få det tilbageværende personale til at køre de mange ekstravagter, som den store mangel på ansatte giver. 

Det kan gå hårdt ud over akutte patienter på sigt, hvis ikke der bliver gjort noget ved de dårlige arbejdsvilkår, vurderer Reddernes Fagforening. 

”De dårlige arbejdsvilkår får alt for mange ambulancereddere til at flygte fra faget – en flugt der endnu ikke er set mage. Det har slået bunden ud af det danske ambulancevæsen. Vi frygter for, at det i sidste ende vil gå ud over akutte patienter,” siger Kim Volder Hammershøj, formand i Reddernes Fagforening, der til dagligt selv er ambulanceredder.   

En undersøgelse af 700 reddere fra Reddernes Fagforening viser desuden, at otte ud af ti overvejer at forlade faget. Syv ud af ti mener, at de ikke kan blive i faget til pensionsalderen. Og syv ud af ti oplever, at faget går ud over deres familieliv. 

Intet overblik over redder-mangel

Flere af Danmarks fem regioner erkender problemerne, men kan ikke sige, hvor meget personale, der mangler. Reddernes Fagforening vurderer, at en ud af 20 faste stillinger i ambulancetjenesterne rundt om i de fem regioner står ubesatte hen. 

Reddernes Fagforening har fremskaffet anonyme billeder af ambulancetjenesternes lister over ubesatte ambulancer fra hele landet de seneste måneder. De tyder på, at ledelsen i ambulancetjenesten har svært ved at få besat de tomme ambulancer med det overbebyrdede personale, som er tilbage. 

”Det tilbageværende personale er så hårdt belastede, at de er holdt op med at tage de mange ekstravagter, som den store mangel på personale giver. Der er grænser for, hvor mange vagter en ambulanceredder kan tage på en måned, før han bliver for træt til at udføre sit arbejde,” siger Kim Volder Hammershøj. 

Nationalt problem

Manglen på ambulancereddere er ifølge ham ikke bare et stort problem for ambulancepersonalet, arbejdsgiverne og regionerne. Det er først og fremmest til stor fare for de danske borgere, der kan opleve længere tid inden, der dukker en ambulance op i en livstruende situation. 

Og problemet er desværre landsdækkende, vurderer Reddernes Fagforening. 

”Tidligere så man problemet enkelte steder i landet. I dag kan næsten ingen regioner sige sig fri for at mangle reddere,” siger Kim Volder Hammershøj, der efterlyser handling fra arbejdsgivere og politikere i regionerne.  

Der er mange grunde til problemet 

Årsagerne til problemet er mange. Først og fremmest er der løbende og især de seneste fem år indgået overenskomster af FOA og 3F, der har tilladt større og større pres på redderne.  Et eksempel er døgnvagterne. Hvor en ambulance før var forbeholdt akutte patienter, køres der nu – også om natten – med ikke akutte patienter. 

”Det medfører, at den enkelte redder simpelthen brænder ud. Der mangler forståelse oppefra for at arbejdet ikke kan gøres hundrede procent effektivt, og for at arbejdet kræver plads og tid til at bearbejde de oplevelser, det giver at stå med døende eller hårdt tilskadekomne patienter og pårørende, der er meget påvirkede,” siger Kim Volder Hammershøj.  

Arbejdsgiverskift jager ambulancereddere væk

Han påpeger, at de mange udbud af ambulancetjenesterne rundt om i landet forringer arbejdsvilkårene ved at presse reddernes vilkår og løn. Samtidig betyder udbuddene, at ambulanceredderne tvinges til ofte at skifte arbejdsgiver, overenskomst og pensionsordning.  

”Mange reddere vælger at forlade faget, når de står over for at skulle skifte arbejdsgiver og overenskomst. Fx ser vi ofte, at nogle vælger at gå på efterløn tre år før beregnet,” siger Kim Volder Hammershøj.  

Men det er ikke kun de ældre, der forlader faget. 

”Vi ser nu også helt unge mennesker, der efter måske 10 år i faget søger eller overvejer at søge andre græsgange grundet den store arbejdsbelastning, de oplever i ambulancerne,” siger han.  

Øget antal ture

Et andet problem er, at læger og akuttelefoner tilsyneladende visiterer flere patienter til ambulancerne, som derfor kører et større antal ture. 

Reddernes Fagforening foreslår flere løsninger. Først og fremmest bør der indsættes flere liggende og siddende sygetransportbiler til at køre de mindre akutte ture både dag, aften og nat. De kan transportere patienter rundt mellem plejehjem og sygehuse. Der skal indsættes nok til, at de kan klare antallet af ture, ellers risikerer vi bare at flytte problemet over på sygetransportbilerne.  

”Desuden skal ambulancereddere have langt større muligheder for at afslutte patienter i hjemmet, når man konstaterer, at de ikke er akut behandlingskrævende. Der skal visiteres på en ordentlig og ansvarlig måde i opkald, så de akut syge får hjælp mens de patienter, der kan vente til dagen efter venter,” siger Kim Volder Hammershøj